Diabetes

Tauris

Nikoline01


Nikoline har diabetes.


Her finder du generel information om  diabetes, om symptomer på for lavt- og for højt blodsukker samt om akut behandling i nødstilfælde.

Find praktiske vejledninger  til  insulinpumpen under menupunktet  OMNIPOD i menuen øverst.


NB! Ansvarsfraskrivelse: Vejledningerne på hjemmesiden gælder kun for Nikoline og bør ikke opfattes som  generelle retningslinjer til behandling af alle patienter med type 1 diabetes,  da dette er en specialistopgave som altid skal varetages af en læge.


Akut behandling


  1. Nikoline er ukontaktbar => mål straks blodsukker (BS)
  • Lavt blodsukker
  • Hvis BS meget lavt (<2) => giv glukagon i låret. Glukagonsprøjten (orange) ligger klar til brug i køleskabet ude i SFO køkkenet. Sprøjten gives i låret – evt. gennem bukserne om nødvendigt. Forældre kontaktes.
  • Hvis ingen forældre træffes, ring i stedet 112.


  • Højt blodsukker
  • Hvis BS meget højt (>20)=> giv insulin 2,5 enheder (følg vejledning på pumpens fjernbetjening efter BS-måling) og kontakt forældre.
  • Hvis ingen forældre træffes, ring i stedet 112



  1. Nikoline er kontaktbar men utilpas => mål blodsukker (BS)
  • Lavt blodsukker
  • Hvis BS lavt (<4) => giv 1 dl juice med sugerør (køleskabet) + brød (f.eks ½ stk. knækbrød). Kontakt forældre.


  • Højt blodsukker
  • Hvis BS højt (>15) => giv insulin vejledt af pumpens fjernbetjening efter BS-måling, dog ikke over 2,0 enheder uden forudgående aftale med forældre eller læge. Kontakt forældre.

...............................................................................



Jacob (far): 30350817

Lene (mor): 20424418



Ved opringning til 112 oplyses følgende:


Hvem: Nikoline Hjelle Tauris (fødselsdato 17.09.13)


Hvad: Type 1 diabetes (sukkersyge) + ukontaktbar (oplys blodsukker)


Hvor: Strandskolen (hvor på skolen, tætteste indgang, lokalenummer)


NB: Mindst én person bliver hos Nikoline, mens en anden går ud på vejen for at guide ambulancen på vej!


Blodsukkermåling


Hyppighed

Blodsukkeret måles ca. hver 2,5 time døgnet rundt. I tilfælde af for højt eller for lavt BS måles med kortere intervaller afhængig af hvor meget BS afviger.


Normalt blodsukkerniveu: 4 – 8 mmol/l


Hvis BS < 3,0 mmol/l => Ring forældre


Hvis BS > 15,0 mmol/l => Ring forældre


Blodsukkeret må gerne stige midlertidigt til over 8 mmol/l i forbindelse med måltider.


Blodsukkermåling ved måltider:

Blodsukkeret måles typisk lige inden et måltid, hvorefter BS eventuelt korrigeres (korrektionsbolus). Efter måltidet gives insulin for den mængde kulhydrat Nikoline har indtaget under måltidet (måltidsbolus). Det er en god ide at vente med at give insulin for maden indtil man har observeret, hvor meget af madpakken hun faktisk har spist, og hvor meget hun eventuelt blot har levnet.


Kulhydratindholdet i maden fremgår af de små hvide labels, der sidder under låget af hver madpakke. Efter hvert måltid tæller man kulhydrater sammen og giver Nikoline tilsvarende insulin ud fra bolusguiden i pumpens fjernbetjening.


Der finds også kulhydrattabeller, hvoraf indholdet af kulhydrat i en given fødevare fremgår. For at kunne anvende disse tabeller til dosering af insulin, må fødevaren først vejes på en køkkenvægt. Såvel kulhydrattabel som køkkenvægt forefindes i Nikolines kasse inde i klasselokalet (0.A).


Kulhydrattabeller finds også på nettet (f.eks. www.kulhydratdb.dk)


Lavt blodsukker (hypoglykæmi)


Definition

Blodsukkerniveau (BS) < 2,5-3,0 mmol/l


Symptomer

  • Uro, rysten på hænderne, svimmelhed, svedtendens, sult, hurtig puls, hjertebanken, sultfornemmelse, hovedpine, koncentrationsbesvær
  • Forvirring og aggressivitet
  • Bevidstløshed, kramper og lammelser.


Blodsukkerniveau ved symptomer

Velregulerede diabetikere får føling, når blodsukkeret bliver lavere end 2-3 mmol/l. Dårligt regulerede diabetikere kan få symptomer på et højere niveau

Ved værdier under 2 mmol/l kan der opstå insulinshock


Hyppige årsager

Misforhold mellem insulindosis, madindtagelsen og fysisk aktivitet. Der er for meget insulin i blodet

  • Store insulindoser
  • Manglende madindtag
  • For stram regulering (superregulering)
  • Pumpefejl (sjældent)


Behandling

  • Mål blodsukkeret (hvis BS <3,5 => ring forældre)
  • Giv Nikoline noget, der giver hurtig stigning i blodsukkeret, f.eks. 1dl juice eller druesukker (ligger i køleskabet i SFO køkkenet). Chokolade, mælk, sød saft eller sodavand kan også anvendes. Efterfølgende bør hun spise en skive brød eller anden mad.
  • Hvis det er vanskeligt at få Nikoline til at synke, kan anvendes sugerør. Alternativt kan man putte sukker i hendes mund.
  • Tal tydeligt og med korte klare beskeder.


I tilfælde af sløret bevidsthed eller bevidstløshed => se akut behandling


Højt blodsukker (hyperglykæmi)


Definition

Blodsukkerniveau (BS) > 12 mmol/l


Blodsukkerniveau ved symptomer

  • BS < 20mmol/l: Ofte relativt beskedne symptomer:
  • BS > 20 mmol/l: Risiko for syreophobning (ketoacidose) og diabetisk koma.


Symptomer

Ved let til moderat forhøjet BS ses træthed, tørst, søvnighed, mundtørhed og tissetrang. Nikoline kan dog også blive hidsig. Ved svært forhøjet BS ses et mere dramatisk sygdomsbillede med mavesmerter, kvalme, opkastninger, svækket almentilstand, hurtig dyb vejrtrækning, synsforstyrrelser, evt. bevidstløshed.

Frugtagtig ånde (acetone)!


Hyppige årsager

Misforhold mellem insulindosis, madindtagelsen og fysisk aktivitet. Der er for lidt insulin i blodet


  • Underdosering af insulin i forhold til behov (f.eks. ved febersygdom)
  • Stort indtag af kulhydratholdige mad- eller drikkevarer
  • Underbehandling
  • Pumpefejl


Behandling

  • Mål blodsukkeret (hvis BS <15 => ring forældre)
  • Giv insulin efter fjernbetjeningens anbefaling (dog ikke mere end 2,0 enheder og i samråd med forældre hvis BS >15).
  • Tal tydeligt og med korte klare beskeder.


Ketoacidose og diabetisk koma kræver akut indlæggelse på Børneafdelingen, Skejby Sygehus, da denne tilstand er livsfarlig.


I tilfælde af sløret bevidsthed eller bevidstløshed => se akut behandling


Kulhydrattælling


Kost og blodsukker

Det er kulhydraterne i et måltid, der har langt størst betydning for hvor meget blodsukkeret (BS) – også kaldet blodglukose – stiger efter måltidet. Derudover har fedtindholdet betydning for hvor hurtigt blodsukkeret stiger, eftersom et højt indhold af fedt vil forsinke mavetømningen ud i tarmen og dermed forsinke blodsukkerstigningen efter et måltid. Protein har kun i meget store mængder effekt på blodsukkeret, hvilket også gælder for de fleste grøntsager.


Kulhydrater inddeles i tre kategorier: sukkerarter, stivelse og kostfibre. Mange typer stivelse giver lige så hurtig blodsukkerstigning som sukker, mens kostfibre primært er ufordøjelige, og derfor ikke påvirker blodsukkeret nævneværdigt. Mængden af kulhydrat er generelt vigtigere for stigningen i BS end typen.


Insulin styrer omsætningen af kulhydrater og sørger for, at glukose optages i kroppens celler, hvor det omsættes til energi, kuldioxid og vand. For at kunne dosere den rette mængde insulin til et måltid (måltidsinsulin), skal indholdet af kulhydrater derfor kunne tælles og mængden og typen af kulhydrater vurderes.

Dosering af måltidsinsulin ved kulhydrattælling giver den bedste regulering af blodsukkeret. Ved at måle blodsukkeret før måltidet kan man samtidig korrigere for afvigelser i blodsukkerniveauet (korrektionsinsulin), hvilket tilsammen giver den bedste diabeteskontrol.


 

Bolus insulin = måltidsinsulin + korrektionsinsulin



Kulhydrater og insulindosering

Kulhydratmængden i et måltid udregnes ved hjælp af næringsdeklerationer, vejning af kulhydratholdige fødeemner og/eller brug af såkaldte kulhydratlister.

Se kulhydratliste og liste over sødemidler


For at kunne udregne insulinbehovet, har du også brug for at vide, hvor meget kulhydrat, der hos Nikoline dækkes af én enhed hurtigtvirkende insulin. Dette kaldes kulhydrat-insulinratioen.


Kulhydrat-insulinratio

Kulhydrat-insulinratioen (KIR) er den mængde kulhydrat, som dækkes af én enhed insulin. Denne ratio er individuel og kan variere hos den enkelte person på forskellige tidspunkter af døgnet.


”500-reglen”

Den nemmeste metode til udregning af KIR er den såkaldte 500-regel: kulhydrat-insulinratioen = 500 / samlede døgndosis insulin


ex) Hvis den totale døgndosis insulin er 20 enheder, kan KIR udregnes til 500/20 = 25. Én enhed insulin dækker således ca. 25g kulhydrat i et måltid.  500-reglen anvendes til at dosere insulin til kulhydraterne.


Kulhydrat-insulinrationen kan også udregnes på basis af de målte BS-værdier i forbindelse med et måltid. Mange har skiftende KIR i løbet af døgnet. Det gælder også for Nikoline, der er mindst følsom overfor insulin om morgenen, hvorfor hendes BS falder mindre pr. tilført enhed insulin dér end resten af døgnet.


”100-reglen”

Insulinfølsomheden kan som grov tommelfingerregel beregnes efter 100-reglen: Det BS-fald som 1E insulin medfører  (mmol/l)  = 100/samlede døgndosis insulin


ex) Hvis den totale døgndosis insulin er 25 enheder, kan det forventede BS-fald efter indgift af én enhed insulin estimeres til  100/25 = 4 mmol/l.


=> 100-reglen anvendes til at korrigere blodsukkeret før et måltid.


Kulhydrater med højt glykæmisk index (hurtige kulhydrater) kræver ofte lidt ekstra insulin. Kulhydrater med lavt glykæmisk index (langsomme kulhydrater)

kræver generelt mindre insulin.


Regneeksempel

Udregning af bolusinsulin til et måltid.


Mathilde får i alt 20 enheder insulin i døgnet. Hendes kulhydrat-insulin ratio er efter ”500-reglen”: 500/20 =  25g. Insulinfølsomheden er efter ”100-reglen”: 100/20 = 5 mmol/l. Målblodsukkeret (det ønskede BS-niveau efter måltidet) sættes til 6 mmol/l. Måltidet indeholder 60g kulhydrat, og blodsukkeret måles til 11 mmol/l lige før måltidet.


Mathilde skal derfor som bolusinsulin til måltidet tage følgende:


Bolusinsulin:   

Måltidsinsulin 60g/25g =2,4 enheder

Korrektionsinsulin (11-6) mmol/l / 5 mmol/l =1,0 enheder

I alt3,4 enheder



Husk af notere såvel BS som tilført insulin i DM skemaet.





Telefonnumre


Forældre

Lene Hjelle Tauris (mor)

  • 20424418 mobil
  • 78451522 arbejde


Jacob Hjelle Tauris (far)

  • 30350817 mobil
  • 78463194 arbejde 1
  • 78450000 arbejde 2



Børneafdelingen Skejby Sygehus:

Diabetes akuthjælp

  • 78451605

Diabetesambulatoriet (Jette)

  • 78451555 eller 78451556


Insulinpumpe hotline (Roche DK)

  • 36399954


Alarmcentralen (akut hjælp):

Alarmcentralen

  • 112

Downloads

Smartphone

Download diabetesforeningens kulhydrat app via AppStore eller Google Play

Om diabetes



Diabetes mellitus

Diabetes  mellitus (sukkersyge) er en kronisk stofskiftesygdom, karakteriseret ved forhøjet blodsukker og andre stofskifteforstyrrelser, som følge af mangel på insulin (DM1) eller nedsat følsomhed overfor insulin (DM2) i kroppen. Diabetes mellitus inddeles i følgende to typer:


Type 1 diabetes (DM1)

DM1 er en autoimmun sygdom, der ødelægger de insulin-producerende celler i bugspytkirtlen. Sygdommen debuterer hyppigst inden 20-års alderen. I starten vil mange patienter have en restproduktion af insulin, men med tiden medfører sygdommen totalt tab af insulinproduktion. Alle DM1 patienter er afhængige af behandling med insulin. Type 1 diabetes udgør i Danmark 10% af alle personer med diabetes. Nikoline har type 1 diabetes.


Type 2 diabetes (DM2)

DM2 er en livsstilssygdom, der kendetegnes ved, at kroppen bliver tiltagende ufølsom overfor insulin. I modsætning til DM1 mister bugspytkirtlen ikke evnen til at producere insulin,  men pga. nedsat følsomhed (insulinresistens) medfører DM2 relativ insulin mangel i kroppen og stofskifteforstyrrelser som følge heraf. Sygdommen opstår sædvanligvis efter 35-40 års alderen. DM2 kan sædvanligvis behandles med diæt, vægttab og tabletter der øger følsomheden overfor insulin, men mange DM2 patienter får med tiden også behov for insulinbehandling. Type 2 diabetes udgør i Danmark 90% af alle personer med diabetes.


Herudover finder der nogle sjældnere typer diabetes. LADA (latent auto immune diabetes) er en form for DM1, der debuterer i voksenalderen, mens den sjældne DM2 MODY (maturity onset diabetes of the young) rammer børn og unge.



Type 1 diabetes

Hver år rammes ca. 400 danske børn af DM1, og antallet af nye tilfælde pr. år er stigende, især i den yngre aldersgruppe. Årsagen til denne stigning er ukendt.


Sygdomsårsag

DM1 er en autoimmun sygdom. Årsagen kendes ikke med sikkerhed, men meget forskning tyder på, at visse almindelige infektioner kan initiere dannelsen af de antistoffer rettet mod bugspytkirtlens egne insulin-producerende betaceller, der kan påvises hos 70-90% af børn med nydiagnosticeret DM1. Genetisk disposition spiller også en væsentlig rolle, eftersom 95% af børn med DM1 har vævstyperne HLA-DR3 eller HLA-DR4.


Symptomer

Symptomer på diabetes fremkommer, når 90% af betacellerne i bugspytkirtlen er ødelagt, og der opstår insulinmangel. Sygdommen debuterer som regel akut, selv om sygdomsudviklingen kan have stået på igennem lang tid.


  • Ved sygdomsdebut (uopdaget diabetes): Stor tørst, hyppig vandladning, dehydrering, sult og vægttab. I alvorlige tilfælde endvidere slaphed, irritabilitet, mavesmerter, opkastninger og sløret bevidsthed (stigende til bevidstløshed) med tung og dyb vejrtrækning, frugtagtig (acetone) lugt i udåndingsluften og tegn på shock.


  • Kendt diabetes: Børn med kendt DM1 kan udvikle alvorlige og livstruende symptomer, både hvis kroppen tilføres for lidt og hvis kroppen tilføres for meget insulin. For lidt insulin medfører højt blodsukker og kan føre til syreophobning i kroppen (ketoacidose) over timer samt i alvorlige tilfælde til diabetisk koma, mens for meget insulin medfører lavt blodsukker med risiko for udvikling af insulinshock.


Insulin ↓ =>blodsukker↑ => risiko for syreophobning (ketoacidose) og evt. koma


Insulin↑ => blodsukker↓=> risiko for insulinshock


Se  Akut behandling

Diagnose

Diagnosen stilles ud fra følgende blodsukker (BS) kriterier:

BS > 6.9 mmol/l (faste blodsukker)og/eller

BS > 11.0 mmol/l (2t efter indtagelse af 1.75g/kg glukose og/eller

BS > 11.0 mmol/l (tilfældigt taget prøve i komb. med symptomer)og/eller

HbA1c > 7% (procentdel af glykosyleret hæmoglobin i blodet)


Behandling

Altid insulinbehandling.

Børn med diabetes er afhængige af daglig og livslang behandling med insulin. Insulin tilføres kroppen ved injektion (indsprøjtning) i underhuden flere gange dagligt, enten ved brug af insulinpenne eller ved hjælp af en insulinpumpe. Behandlingen erstatter den manglende basal insulinproduktion i bugspytkirtlen  og bortfald af insulinsekretion i forbindelse med måltider. Børn med DM1 kan ikke overleve uden insulinbehandling. Nikoline behandles med insulinpumpe.


Kostregulering

Børn med DM1 skal som andre børn spise sundt og varieret. Den eneste afvigelse fra normalkost er, at kulhydratdelen af kosten består af færre hurtigt virkende kulhydrater og flere fiberholdige langsomt virkende kulhydrater.


Tidspunkter for måltider og insulindosering skal koordineres og insulinbehovet vurderes ved hjælp af gentagne blodsukkermålinger i løbet af døgnet. Generelt tilstræbes tre hovedmåltider og 2-3 mindre mellemmåltider pr. dag.


Fysisk aktivitet

DM1 børn bør deltage i fysisk aktivitet og sport på linje med andre børn. Dog er det vigtigt at justere kostindtag og insulindosering i forhold til aktivitetsniveauet.


Anden behandling

Mange voksne med DM1 har behov for supplerende medicinsk behandling for forhøjet blodtryk, forhøjet cholesterol samt til forebyggelse af blodpropper. 


Behandlingsmål

De generelle behandlingsmål er:

  • Symptomfrihed
  • Høj livskvalitet
  • Normal vækst og udvikling
  • Normal livslængde
  • Undgå akutte komplikationer (alvorlig hypoglykæmi / hyperglykæmi)
  • Reducere forekomst af hjerte- og karsygdom
  • Forhindre diabetiske senkomplikationer


Blodsukker behandlingsmålene er:

  • Fasteblodsukker: 4-7 mmol/l
  • Blodsukker resten af døgnet: 4-10 mmol/l
  • HbA1c:< 7%


" Egenomsorg og egenbehandling (hos børn via forældre) er afgørende for et vellykket behandlingsresultat "


Komplikationer

Akutte komplikationer:

  • Akut lavt blodsukker med føling.
  • Akut højt blodsukker med syreophobning - og evt. diabetisk koma.

Se Akut behandling

Sendiabetiske komplikationer (følgesygdomme):

  • Synsnedsættelse
  • Nedsat nyrefunktion
  • Nerveskade


Prognose

Sygdommen var tidligere associeret med vækstretardering hos børn, men dette problem er stort set elimineret med moderne insulinbehandling, som ligeledes har reduceret risikoen for sendiabetiske komplikationer markant. Tilfælde med hypoglykæmi (lavt blodsukker) er den hyppigste komplikation i barnealderen. Langtidskomplikationerne ved DM1 er fortsat relateret til irreversible mikro- og makrovaskulære (små og store blodkar) forandringer, der giver problemer i form af skade på nervesystemet, øjnene og nyrerne.



Blodsukkerregulation og type-1 diabetes

Kulhydrater i måltider

Alle de kulhydrater menneskets fordøjelsessystem kan nedbryde omdannes til monosakkarider som glukose og fruktose. Disse næringsstoffer optages gennem tarmvæggen i tyndtarmen til blodet, hvorfra de ledes videre med blodbanen til leveren. I leveren omdannes de og lagres som glykogen (sukker i lange kæder). Glykogen energidepotet kan efter behov nedbrydes igen til glukose og frigøres til blodet. Glukose lagres også som glykogen i muskelcellerne, hvor det kan bruges når blodsukkeret falder. Et højt blodsukker betyder, at koncentrationen af glukose i blodet er høj.


Glukose er den primære energikilde i alle kroppens celler, og visse af kroppens celler (f.eks. hjernens celler) kan udelukkende skaffe energi ved at forbrænde glukose. Det er derfor vigtigt, at der altid er tilstrækkeligt glukose tilgængeligt i blodet. Hvis blodsukkeret (glukosekoncentrationen) falder til < 2 mmol/l mister man bevidstheden fordi hjernen ikke får nok energi.  Omvendt vil en meget høj koncentration af glukose i blodet bevirke, at der suges vand ud af cellerne (pga. osmotiske kræfter), som herefter skrumper og kommer til at fungere dårligt. Derfor skal blodsukkerkoncentrationen holdes ”konstant” døgnet rundt.

Efter et kulhydratholdigt måltid stiger blodsukkeret hos raske til 7-8 mmol/l, men falder igen til normalområdet (3,5 – 5,5 mmol/l) i løbet af ca. 2 timer.


Konstant blodsukkerniveau

I en sund krop holdes blodets sukkerindhold nogenlunde stabilt døgnet rundt. Under et måltid og de følgende 2-3 timer bruger kroppens celler madens indhold af glukose som energi. Samtidig genopbygges kroppens lagre af glykogen, fedt og protein. Efter 3-5 timers faste vil måltidets indhold af kulhydrater være opbrugt, hvorefter blodsukkeret begynder at falde. Glykogenlagrene i leveren vil herefter nedbrydes for at opretholde et konstant blodsukkerniveau.  Glukose der frigøres på denne måde forsyner overvejende hjernen med energi, mens cellerne i resten af kroppen skaffer energi ved nedbrydning af fedt til frie fedtsyrer, som herefter forbrændes.  Glykogenlagret i musklerne bruges af muskelcellerne.

Selv efter flere døgns faste, vil blodsukkeret ligge indenfor normalområdet. Dette skyldes produktion i leveren af henholdsvis glukose (ved glukoneogenese) ud fra fedt og protein og ketonstoffer ud fra frie fedtsyrer.


Blodets indhold af glukose kan således stamme fra:

  1. Kulhydrater i maden
  2. Nedbrydning af leverens glykogenlager (energidepot)
  3. Nydannet glukose produceret i leveren ved glukoneogenese.


Blodsukkerregulation

Blodglukosekoncentrationen reguleres af insulin, de såkaldt modregulerende hormoner og det autotome nervesystem.


Insulin (sænker BS)

Insulin er et hormon udviklet til at fremme anabolske processer, dvs. deponering af energireserver i form af glykogen (lever) og fedt og opbygning af muskelmasse (protein). Højt BS medfører sekretion af insulin fra bugspytkirtlen til blodbanen.

Stimulerer:

  • optagelse af glukose i cellerne.
  • omdannelse af glukose til glykogen og oplagring i leveren.
  • omdannelse af overskydende kulhydrater til fedt (opbygning af fedtdepoter)
  • dannelse af protein ud fra aminosyrer.
  • forbruget af ketonstoffer i cellerne

Hæmmer:

  • dannelse af ketonstoffer i leveren.


Modregulrende hormoner (øger BS)

Hjernen kan ikke oplagre glukose og er afhængig af en jævn og kontinuerlig tilførsel fra blodet. Ved lavt BS reagerer kroppen derfor på en defensiv måde, kaldet modregulering. De modregulerende hormoner udgøres af adrenalin, glukagon, kortison, og væksthormon. Hormonerne har følgende virkninger:

Stimulerer:

  • frigivelse af glukose fra leveren ved nedbrydning af glykosen
  • nedbrydning af fedtvæv
  • nydannelse af glukose (glukoneogenese) ud fra proteiner og fedt i leveren.

Hæmmer:

  • optagelsen af glukose i cellerne


Glukagon hæmmer desuden dannelse af ketoner i leveren, mens adrenalin hæmmer insulin produktionen i bugspytkirtlen.


Insulin og diabetes (DM1)

Insulinproduktionen bedres eller normaliseres ofte forbigående lige efter diagnosen DM1 er stillet og barnet er kommet i behandling. I denne såkaldte “Honey Moon” har barnet ofte kun brug for små doser insulin. Senere opstår total insulinmangel, hvorefter insulinbehandlingen må intensiveres.

Moderne insulinbehandling består ofte af kombineret injektionsbehandling med hurtigvirkende insulin til hovedmåltiderne, samt middel langtidsvirkende insulin om morgenen og om aftenen – begge dele givet via insulinpen. Dosisændringer baserer sig på hyppige blodsukkermålinger


Insulindosis skal øges ved:

Øget fødeindtag, mindre fysisk aktivitet, højt blodsukkerniveau, sukker i urinen, sygdom med feber, stress.


Insulindosis skal reduceres ved:

Reduceret fødeindtag, mere fysisk aktivitet, lav blodsukkerniveau, sygdom med opkastning, tildens til hypoglykæmi (lavt blodsukker), varme omgivelser.



Kost & måltider

” Snak ikke om diabeteskost, men om sund kost ”

Kost

Børn med diabetes skal ligesom andre børn spise sundt og varieret. Den eneste afvigelse fra normalkost er, at kulhydratdelen af kosten består af færre hurtigt virkende kulhydrater og flere fiberholdige langsomt virkende kulhydrater.

Indtag af hurtigt absorberbare kulhydrater som mælk, finere bagværk, kartofler og sukker bør reduceres og erstattes med grovere kornprodukter med højt indhold af kostfibre.

Der anbefales generelt et lavt indhold af sukkerholdige drikke og næringsfattige madvarer med meget fedt og sukker. Kunstige sødemidler og sukkeralkoholer som sakkarin, cyklamat, aspartam og acesulfam-K kan trygt bruges i moderate mængder, men vær opmærksom på, at nogle sødemidler påvirker blodglukose. Madvarer med højt sukkerindhold bør undgås i den daglige kost.


Der anbefales en kost som inkluderer kulhydrater fra fiberrige madvarer som frugt, grøntsager, bælgplanter og fuldkornsprodukter. Grøntsager kan spises frit og tæller således generelt ikke i kulhydratregnskabet. Indtag af mættet fedt og trans-fedt bør begrænses, mens indtagelse af fisk (specielt fed fisk) 2-3 gange om ugen anbefales, idet det bidrager til at give tilstrækkeligt med omega 3-fedtsyrer.


Måltider

Tidspunkter for måltider og insulindosering skal koordineres og insulinbehovet vurderes ved hjælp af gentagne blodsukkermålinger i løbet af døgnet.

Generelt tilstræbes tre hovedmåltider og 2-3 mindre mellemmåltider pr. dag. Regelmæssigt måltidsmønster med hyppige måltider er gunstigt for at opnå en god blodsukkerkontrol.



Fysisk aktivitet

Diabetes børn kan deltage i fysisk aktivitet og sport på linje med andre børn. Dog skal man være opmærksom på at justere kostindtag og insulindosering i forhold til aktivitetsniveauet.

Moderat fysisk aktivitet og motion medfører en sænkning af blodglukose.

Intens fysisk aktivitet kan paradoksalt nok medføre en stigning af blodglukose pga. relativ insulinmangel og øget glukosemobilisering fra muskler og leveren ved nedbrydning af glykogen, men som hovedregel sænkes blodsukkeret ved fysisk aktivitet.


Fysisk aktivitet kan sænke blodsukkeret akut

Glykosensyntesen (oplagring af glukose i leveren og muskler i forbindelse med fødeindtag) kan øges efter træning. Denne effekt kan vare flere dage. Herudover vil insulinsensitiviteten som regel være øget efter fysisk træning. Det er derfor vigtigt at have hurtigt absorberbare kulhydrater i nærheden på grund af vedvarende øget insulinfølsomhed efter fysisk aktivitet.

Doseringen af insulin skal generelt reduceres i forhold til aktivitetsniveauet, men da der er store individuelle variationer i hvor meget blodsukkeret påvirkes af fysisk aktivitet, må man prøve sig frem ved hyppige måling af blodsukkeret før og efter forskellige grader af fysisk aktivitet - og med forskellig varighed.


Vi har endnu ikke så meget erfaring med, hvor meget insulindosis skal reduceres i forbindelse med fysisk aktivitet, nu hvor Nikoline har fået en insulinpumpe.


Praktiske råd

Reducer dosis af insulin til måltidet før planlagt fysisk aktivitet med 30% ved moderat aktivitet og 50% ved høj aktivitet. Reduktionen afhænger også af den fysiske aktivitets forventede varighed. Reducer insulindosis til måltidet efter træning med 20-30%

Dosisændringen vil være afhængig af den fysiske aktivitets intensitet, af måltidets størrelse og sammensætning og individuelle faktorer. Lær om Nikolines reaktion på fysisk aktivitet ved gentagne BS målinger før og efter fysisk aktivitet.



Sygdom

Syge børn spiser som regel mindre end sædvanligt, men da de samtidig hviler sig mere, bør man som udgangspunkt ikke reducere insulin dosis ved akut sygdom. (undtaget ved maveinfektioner og madforgiftning – se nedenfor).


Feber

Ved sygdom og især ved feber har kroppen et øget insulinbehov, hvilket blandt andet skyldes frigivelse af modregulerende hormoner (kortisol og glukagon). Insulinbehovet under sygdom vurderes bedst ved gentagne blodsukkermålinger, og ofte vil det ligge omkring 25% højere end normalt for hver grad over 37,5°C.

Det øgede insulinbehov varer sædvanligvis nogle dage, men kan vare op til en uge efter sygdommen er overstået. Reduceret insulinfølsomhed forekommer til tider også i inkubationsperioden før sygdommen debutere.


Blodsukkermåling ved sygdom

Blodsukkeret bør måles hyppigt. Det er vigtigt at måle BS før hvert måltid og gerne 2 timer efter. Det er også nødvendigt at blodsukker om natten.

Start med den sædvanlige insulindosis. Mål BS før hvert måltid og giv eventuel korrektionsbolus for BS før måltidet.  Hvis BS > 10 mmol/l kan insulindosis øges med ½ enhed ad gangen indtil målingerne nærmer sig normalområdet.


kvalme og opkastning

Kvalme og opkastning er almindelige symptomer ved mange sygdomme, men kan være første tegn på insulinmangel. Derfor skal man altid  både kontrollere BS og undersøge for ketonstoffer i urinen (eller blodet).


Højt BS + ketonstoffer => sandsynligvis insulinmangel

Lavt BS + ketonstoffer => sandsynligvis sygdomsbetinget kvalme og opkastning


Ketonuri

Undersøg også ketonstoffer i blodet eller urinen. Et blodsukker højere end 15 mmol/l uden forekomst af ketoner, behandles med 2-8 IE hurtigvirkende insulin ca. hver 3. time til blodsukkeret er tilfredsstillende

Start med at øge basalraten f.eks. 10-20%, når du bemærker, at BS er stigende. Der er formentligt også behov for at øge måltidsinsulinet i henhold til BS målingerne.


Husk!

  • Forsæt med insulinbehandlingen under sygdom.
  • Giv masser af væske til et barn med feber, især hvis blodsukkeret også er højt, da dette medfører store vandladninger og øger risikoen for dehydrering.
  • Sørg for at barnet spiser, så insulinet har noget at arbejde med.
  • Skriv alle blodsukre, insulindoser og ketonmålinger ned.
  • Kontakt diabetesambulatoriet / sygehuset i tvivlstilfælde



Kilde (primære): Lægehåndbogen.dk